
6.6K
Downloads
20
Episodes
Mads & Jagten på Troserfaringer er en podcast hvor jeg snakker med mennesker der lever et liv med, og for, Gud. Hvad har formet deres tro? Hvad kalder Gud dem til? Og har de måske endda noget at give videre til min generation?
Episodes

May 10, 2023
May 10, 2023
56 min
Podcasten er tilbage, og sikke dog et afsnit at vende tilbage med. Dagens gæst er Anne Mie Skak Johanson, og det var virkelig en skøn snak. Vi snakker om den globale kirke, helligåndserfaringer fra Indien og selvfølgelig om, hvilken bog hun ville skrive. Alt det og meget mere kan du høre, så det er vist bare at få trykket på play-knappen!
Tak fordi du lytter med!

Mar 23, 2022
Mar 23, 2022
1hr 20 min
Niels Peder Nielsen er tilbage i podcasten! Jeg lavede for mere end et år siden et lidt forkortet afsnit med Niels Peder, hvor vi lovede at vende stærkt tilbage med en 2’er. Den kommer her, og det er virkelig et spændende afsnit. Han er, som altid, veloplagt og har enormt meget at byde på. Niels Peder brænder for at fortælle om Guds ord, og siger sin mening om hvad sandheden er. Det er til tider udfordrende, men jeg tror også det er nogle meget vigtige ting han siger. Vi starter med en snak om nådegaver og tungetaler, og bevæger os langsomt over i en snak om Guds godhed. Så spids ørene for at få det hele med, og lyt med på min snak med Niels Peder Nielsen.

Dec 24, 2021
Dec 24, 2021
1hr 1 min
Dette afsnit havde jeg set meget frem til at optage. Gæsten er Leif Andersen, og jeg var meget spændt på at møde ham og høre om hans troserfaringer. Leif er lektor, teolog og en meget produktiv forfatter, og uanset hvor jeg har hørt eller læst ham har han altid en helt speciel måde at tale og formulere sig på. Han er forrygende ærlig, sjov og så kan han forklare evangeliet bedre end de fleste. Det her afsnit bliver man simpelthen klogere af, og jeg håber at I nyder det lige så meget som mig!
Tak fordi I lytter med!

Nov 21, 2021
Nov 21, 2021
34 min
Her kommer anden del af snakken med Samuel Skadkær-Munch. I denne del kan du høre Samuel fortælle om hvilken bog han ville skrive, og så slutter afsnittet af med spørgsmål fra dem der var til stede under optagelsen. Der var nogle virkelig gode spørgsmål og Samuel leverede også nogle fremragende svar. Så glæd dig til at høre det.
Tak fordi I lytter med!

Nov 14, 2021
Nov 14, 2021
48 min
I sommers satte jeg mig foran ca. 80 mennesker og optog dette afsnit med Samuel Skadkær-Munch. Det blev en dejlig lang snak, så derfor er dette første del af vores samtale. Samuel er en meget klog, og nærmest insisterende ærlig mand, og det er meget spændende at høre på. I første del fortæller Samuel om hans tro, hvad han er optaget, Søren Kierkegaard og meget andet. Jeg havde glædet mig virkelig meget til at snakke med Samuel, og til at udgive dette afsnit. Så, tak fordi I lytter med!

Aug 10, 2021
Aug 10, 2021
1hr 1 min
Elon Jepsen er en mand, der er enormt spændende at høre på. Han er direkte, han udfordrer, og han har en brænd for at vise mennesker mod Jesus. Elon er sognepræst i Vor Frelsers Kirke, og i dette afsnit kan du høre ham forklare hvorfor Folkekirken er den absolut bedste platform for at være i mission i Danmark. Du kan også høre om hvordan han er endt som sognepræst efter at have været militant ateist som 16-årig. Jeg elsker at høre Elon reflektere over troen, og jeg håber du vil synes det samme.
Tak fordi I lytter med!

May 1, 2021
May 1, 2021
55 min
Podcasten er i dag 1 år gammel, og i den anledning ville jeg lave et lidt anderledes afsnit. Derfor snakkede jeg med min gode ven, Christian Østergaard Jacobsen, og det blev til en ret god og personlig snak mellem to venner. Han er et virkelig rart menneske og han er evangelistisk af natur, og vi snakkede om hans tur til Grønland, hans forhold til Jesus, og så får I også lov til at høre lidt mere på mig. Jeg håber I kan lide afsnittet, og tak fordi I lytter med!

Apr 6, 2021
Apr 6, 2021
53 min
Merete Kristiansen er et menneske der gør indtryk. Hun har et slående nærvær og en visdom der overgår de flestes. Hun er viceforstander på Rudehøj Efterskole, og var lærer for mig da jeg selv gik der. Hun var et af de første navne på min liste, og derfor havde jeg set meget frem til at lære hende bedre at kende. Det er et skønt afsnit, og jeg håber du vil lytte med!
Som sædvanlig tak til Samuel Byg for at klippe afsnittet og gøre det lækkert at høre på.

Feb 9, 2021
Feb 9, 2021
38 min
Endnu en næste-special er klar til dine ører. I dag snakker jeg med Niels Peder Niels, der, blandt meget andet, er en af 'Founding Fathers' i DanskOase. Som barn af selvsamme bevægelse havde jeg glædet mig til at høre historien bag, og det har jeg glædet mig til at dele med jer. Niels Peder brænder for at fortælle om Guds Ord, og det er smittende og inspirerende at høre. Den her skal I glæde jer til.
Tak fordi I lytter med!

Dec 15, 2020
Dec 15, 2020
58 min
Hans Jørn Østerby er en rigtig multikunstner, der har levet af at underholde i 20 år. Han er en mand, der emmer af tillid til Gud, og det er dejligt at høre ham fortælle om sit liv med Gud. Det er snak hvor vi kommer langt omkring bøn, Bibelen, livet under corona når man er afhængig af scener. Og meget, meget mere.
Tak fordi I lytter med!
